Sund hud fra inderst til yderst
Vores koncept er opbygget af tre grundpiller, der støtter op om din huds potentiale fra inderst til yderst: FEED - FORTIFY - FINISH.
FEED er fundamentet for hudens sundhed indefra. Med testbaseret indsigt får du en målrettet og individuel plan, der er tilpasset netop din krop. Når kroppen er i balance, giver det huden de bedste forudsætninger for at bevare sin styrke, sundhed og glød og for at skabe synlige og langtidsholdbare resultater.
FORTIFY dækker over vores innovative hudplejeprodukter fra Dermalogica – et af de førende professionelle hudplejebrands på markedet og en ægte game changer for alle, der ønsker synlige og langtidsholdbare resultater.
FINISH – med den skånsomme mineral make-up fra Jane Iredale, som fremhæver dine kvaliteter på en naturlig, mild og hudvenlig måde. Produkterne er fri for unødvendige fyldstoffer, kunstige farvestoffer og parfume og er udviklet med fokus på hudvenlige og allergivenlige formuleringer. Dermatologisk anbefalet.
Med til kvalitetsbehandling hører også kvalitetsprodukter, og derfor har vi de seneste 13 år udelukkende brugt Dermalogicas innovative produkter.
Tilbage i 80’erne revolutionerede Dermalogica hudplejebranchen med deres hudpleje uden unødig kemi i alle deres produkter herunder lanolin, mineralolier, alkohol, parabener, mikroplast samt kunstige farver og parfume. Dermalogica er førende på markedet for professionelle hudplejeprodukter og dermed produkter, som vi hos Viborg Hudpleje kan stå 100% inde for.
Kundeklubben MitDermalogica
Klinikken har en gratis kundeklub, MitDermalogica, hvor du optjener bonuspoint, hver gang du køber dine produkter på klinikken eller på webshoppen. Det betyder, at du får mere for dine penge, professionel vejledning og garanti for køb af originale produkter, samtidig med at du undgår fejlkøb.
FAQ
Der kan være mange spørgsmål og overvejelser forud for en behandling. Vi har samlet nogle af dem herunder, for at give dig mulighed for, at blive mere afklaret i din beslutningsproces. Din hud fortjener nemlig kun det bedste.
Hvordan ved jeg, hvad min hud har brug for?
Det er en del af vores service at finde frem til, hvad det er for en behandling eller produkter, din hud har brug for. På vores hjemmeside finder du beskrivelser af alle behandlinger samt muligheden for online Face Mapping. Den giver et øjebliksbillede af din huds behov her og nu, samt produktanbefalinger specifikt til dig. Alternativt kan du også kontakte os til en snak om, hvilken behandling vi anbefaler til dig, eller du kan vælge en Face Mapping som en separat behandling.
Kan jeg vælge den forkerte behandling til min hudtype?
Ved alle behandlinger står en kort beskrivelse af, hvad de indeholder, så du kan få en fornemmelse af, hvad der er det rette valg for dig. Du er også altid velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har brug for hjælp til at finde den helt rigtige behandling. Vi står klar til at vejlede dig.
Kan en behandling forværre min hudtilstand?
Hos os er der ingen risiko for at forværre din huds tilstand, da vi er eksperter i hudpleje. Vi har mange års erfaring med at behandle forskellige hudtilstande. Der foretages altid en hudanalyse, inden vi går i gang, så vi er sikre på, at behandlingen er skræddersyet til netop din huds behov.
Hvor mange behandlinger kræver det for, at jeg mærker effekt?
Du vil allerede kunne mærke en positiv forskel efter den første behandling. Længerevarende resultater afhænger naturligvis af, om du følger vores råd og vejledning ved evt. behandlingsforløb, produktanvendelse og hjemmepleje.
Hvordan finder jeg den rette ansigtsbehandling?
Hvis du, efter at have læst om vores forskellige behandlinger, stadig er tvivl om, hvad der er det rette for dig, kan du evt. vælge en Face Mapping (hudanalyse) behandling til at klarlægge din huds behov eller kontakte klinikken direkte, så vi sammen finder den rette behandling.
Hvorfor vælge Viborg Hudpleje?
Fordi vi tror på, at sund hud skabes gennem viden, høj faglighed og en plan, der er tilpasset netop dig.
Hos Viborg Hudpleje kombinerer vi mere end 29 års erfaring med dokumenteret viden, avancerede behandlinger og en helhedsorienteret tilgang til hudens sundhed. Vi ser ikke kun på, hvordan din hud ser ud i dag – vi arbejder for at bevare dens styrke, sundhed og glød mange år frem.
Vi tager os tid til at lytte, analysere og rådgive, så du får de behandlinger, den hjemmepleje og den vejledning, der passer bedst til dig og dine mål. Når det er relevant, inddrager vi også testbaseret sundhedsoptimering, fordi vi ved, at hudens tilstand påvirkes af langt mere end det, vi kan se på overfladen.
For os handler hudpleje ikke om hurtige løsninger eller standardbehandlinger. Det handler om at skabe synlige, stærke og langtidsholdbare resultater – og om at være din sparringspartner hele vejen.
Hvilket kosttilskud skal jeg bruge for at få en sundere hud?
Der findes ikke ét kosttilskud, der passer til alle. Hudens behov påvirkes blandt andet af livsstil, kost, alder og kroppens balance, og derfor er den bedste løsning altid individuel.
Hos Viborg Hudpleje tager vi udgangspunkt i dig og dine behov. Når det er relevant, tilbyder vi testbaseret indsigt, så vores anbefalinger bygger på viden frem for gæt. På den måde kan vi hjælpe dig med at skabe de bedste forudsætninger for en sund hud, både indefra og udefra.
Hvilke produkter anvender I til behandling af min hud?
I klinikken bruger vi udelukkende Dermalogica hudplejeprodukter. Dermalogica blev grundlagt i 1986 og fokuserer udelukkende på kvalitetsingredienser, som vi ved virker. Uanset din livsstil, baggrund eller dit miljø, kan du være sikker på at Dermalogica vil fungere for dig – ikke kun i dag, men hele livet.
Sælger I allergivenlig make-up?
Vores make-up serie fra Jane Iredale er en omfattende serie baseret på naturlige mineraler og er anbefalet af dermatologer verden over på grund af dens gode egenskaber. Jane Iredale er således mere end make-up – det er en forlængelse af din hudpleje. Produkterne har undergået sikkerheds-, allergi- og kliniske tests for at bekræfte, at produkterne ikke irriterer huden.
Hvert produkt er således ligeså sunde for huden, som de er smukke på huden.
PS! Allergi skyldes som regel substanser som kemiske konserveringsmidler, kunstige farvestoffer, parfume og alkohol, og de findes selvfølgelig ikke i vores make-up.
Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail, på telefon eller besøge os i klinikken, hvor vi vil stå klar til at hjælpe dig.
Skal vi hjælpe dig med at opnå en sundere hud?
Book din tid til en behandling her.
